Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse endnu bedre. For at overholde det nye direktiv om e-privacy skal vi bede om dit samtykke til at acceptere cookies. Læs mere..
Ardebil
Ardebil-tæpperne bliver knyttet i byen af samme navn. Ardebil-provinsen ligger i det nordvestlige Iran, godt 70 km fra Det Kaspiske Hav.
Ardebil-tæpperne har hentet stor inspiration fra den aserbajdsjanske og kaukasiske region, og det er helt almindeligt, at man kan finde smukke tæpper med geometriske og nomadeinspirerede mønstre, men der er også tæpper med simple mønstre og en central medaljon, der bygger på en Herati-bund.
Denne type tæpper minder en del om Tabriz-tæpperne fra nabobyen Tabriz, som samtidig er hovedstad i den østaserbajdsjanske provins. Ardebil-tæpperne bliver vævet af en førsteklasses uld med bomuldskædegarn, og de er forholdsvis tynde, men stadig meget slidstærke. De er derfor yderst velegnet under spisebordet, men også til entréen og indgangspartier. I dag udgør løbere en stor del af produktionen.