Byen Yazd ligger midt mellem Isfahan og Kerman i det centrale Iran. Denne historiske by er berømt for sin smukke arkitektur, kvalitetstæpper og lækre konfekturevarer. Man har fremstillet tæpper i området gennem mere end 400 år, og byen var en af de tidligste, der blev udpeget som tæppevæver-lokalitet af Safavid-riget. Yazd-tæpperne er blevet stærkt præget af både Kerman- og Keshan-tæpperne, og man kan ofte finde Yazd-tæpper med åbne felter og blomsterkanter, der minder om Kerman-tæpperne, ligesom tæpperne med store centrale medaljoner minder om de typiske Keshan-tæpper.
Yazd-tæpperne er kendt for deres detaljerede blomsterdesign, og de er gerne karakteriseret ved dyblilla og røde toner, der er farvet på naturlig, vegetabilsk vis. Krap-planten vokser i ørkenen, der omkranser Yazd, og roden anvendes som et naturligt farvestof til de forskellige røde toner. Tæpperne er vævet af bomuldskædegarn, og de har ligeledes en tykkere og lidt højere ulden luv.
Yazd-tæpperne er blevet værdsat for deres høje kvalitet og raffinerede håndværk, og de tilbyder dig en fremragende kvalitet – de er ganske enkelt en fantastisk investering.
Patina
Vores udvalg af tæpper med patina omfatter ældre persiske tæpper, der alle udviser tegn på naturlig slitage og aldersrelaterede brugssprog. Tæpperne er nøje udvalgt for at bibeholde deres kulturarv, og målet er således at give dem nyt liv. Alle tæpperne i kategorien bliver vasket, hvorefter de bliver gennemgået ganske omhyggeligt. Er det enkelte tæppe på nogen måde beskadiget, bliver fejlen udbedret. Er luven uensartet, bliver dette ligeledes udbedret ved at polere tæppet ned; det sker dels for at få en ensartet luv og dels for at give tæppet en naturlig glans.
Resultatet bliver et enestående tæppe, der stadig besidder alle de kvaliteter, som er kendetegnet ved et ældre håndknyttet tæppe. Du får kort og godt et smukt tæppe med et autentisk præg, der har fået en naturlig patina og nu er klar til at få et nyt liv og blive beundret af de kommende generationer.