Tæpperne fra Ghashghai (også stavet Qashqai, Kashgai og Gaschgai) knyttes af Ghashghai-stammerne i de bjergrige områder i det sydvestlige Iran. Nomaderne og dagens semi-nomader, i form af fårehyrder og vævere, har gennem flere århundreder levet i provinserne Fars, Khuzestan og det sydlige Isfahan.
I dag lever hovedparten centreret i det omkringliggende område, Shiraz, der tidligere var centrum i Det Persiske Rige. Historisk set migrerede Quasqai-stammerne to gange om året; vintergræsningen fandt sted nær Den Persiske Golf, mens sommergræsningen omfattede de noget køligere Zagros-bjerge. Tæppefremstilling er og har altid været en vigtig del af nomadernes kulturarv, præcis som kelimtæpper, tasker, sadeltasker, telte, bånd og andre vævede ornamenter. Det er dekorationer, der er eftertragtede og kan findes i hjem verden over. Ghashghai-tæpperne er fremstillet af uld samt hår fra stammens egne får, geder og heste, og mange af motiverne bliver vævet ud fra hukommelsen – en kunst, der er gået i arv gennem generationer. Tæpperne bliver vævet på horisontale væve, hvor væveren typisk sidder på den allerede vævede del af tæppet, mens de resterende dele bliver vævet. Ghashghai-tæpperne fås i mange iøjnefaldende kunstneriske kombinationer, der afspejler nomadernes livsstil, og de fås typisk i varme rød-brunlige nuancer.
Tæpperne er meget holdbare, og takket være de mørkere nuancer er de ikke nær så modtagelige over for snavs. De er derfor et fremragende valg til miljøer med høj trafik, såsom indgangspartier, køkkener og entréer. Mønstrene byder på flotte medaljoner og afbilleder scener fra hverdagslivet, gerne i form af fugle, blomster, træer, stiliserede mennesker og firbenede dyr. Væverne henter ligeledes inspiration fra frescoer og søjler fra Persepolis, Persiens antikke hovedstad under Achmenidernes styre. æpperne væves af gode råmaterialer, og vævningen er grovere, ligesom knudetætheden ligger på omkring 180.000 knuder pr. m2. Dette er imidlertid ikke et tegn på en dårligere kvalitet, men snarere et resultat af den hurtigere og mere effektive produktion.
Ghashghai-tæpperne er ekstremt robuste og byder på mindre detaljerede mønstre, og det mere primitive look har gjort dem til en populær vare verden over. Et stort antal af Ghashghai-tæpperne sigter mod kommerciel brug og væves af vævere, der lever som semi-nomader.
Det er således svært at finde de autentiske Ghashghai-tæpper fra de helt gamle tider.
