Flash Sale! Få ekstra 10 % rabat! Brug kode: GET10

 

Sådan vælger du det rigtige tæppe

Tæpper er en meget gammel kunstform, og hvert tæppe er unikt, idet det fortæller sin egen historie.

Hvis du vil give dit hjem et personligt præg, er det en god løsning at vælge et håndknyttet tæppe.Det afspejler nemlig din personlighed, ligesom du får et hjem, der skiller sig ud fra mængden.

Det er vidt forskelligt, hvor mange penge man ønsker at bruge på et tæppe. Det er samtidig vigtigt at tage højde for hjemmets størrelse og de individuelle behov. Hos Carpet Avenue sigter vi mod at imødekomme enhver smag og ethvert budget.

Vores omfattende sortiment indbefatter alt fra de mest simple nomadetæpper til håndvævede kunstværker og eksklusive tæpper i ren silke til feinschmeckeren.

Der er utallige muligheder, men vores passionerede tæppeeksperter navigerer dig sikkert gennem processen, så du ender med det rigtige tæppe. Målet er dog også at give dig en sjov shoppingoplevelse.

 

Dit hjem, dit sted, dit rum – sådan vælger du helt rigtige tæppe

Det hele begynder med… DIG.

Når du skal vælge et tæppe til dit hjem, skal du først og fremmest besvare et simpelt spørgsmål: Hvad går du efter?

Som vi alle ved, er disse simple spørgsmål ikke altid de letteste at besvare.

Det kan derfor være en god idé at tage et kig på nedenstående tips, så du finder det helt rigtige tæppe, der matcher dine behov.

 

Definér dit tæppebehov

Uanset hvordan du ser på det, har tæpper mere end bare et æstetisk formål. De er udformet til at imødekomme forskellige behov. Så begynd med at definere dine specifikke behov som det allerførste. Lav en liste over dine unikke tæppekrav. Hvad er dine behov og ønsker?

Nogle af de ting, du bør overveje, er mængden af trafik i det givne rum, kæledyr, børn, muligheden for spild og pletter samt belysning. Køkkener eller entréer er eksempler på rum, hvor der typisk er en del trafik i løbet af dagen. Her er det derfor ideelt at vælge tæpper, der er resistente over for pletter, ligesom de gerne må være både elastiske og særligt slidstærke. Hvis du har børn, der ruller rundt og leger på gulvet, har du brug for et blødt tæppe, der også tåler konstant brug.

En vigtig del af vores daglige arbejde er at guide vores kunder og hjælpe dem med at finde det rigtige tæppe til deres specifikke behov. Det gør vi ved at stille en lang række spørgsmål: hvor skal tæppet placeres, hvilken type trafik vil det blive udsat for, og hvilken indflydelse skal tæppet have på rummet? Skal det varme tæerne, skal det få rummet til at virke større, skal det have en hyggefaktor, eller skal det måske være et naturligt omdrejningspunkt i det pågældende rum?

 

Et tæppe til ethvert rum

 

Stil gerne det åbenlyse spørgsmål: I hvilket rum skal tæppet placeres?

Et tæppe kan hjælpe med at sætte tonen for et helt rum. Men at vælge det rigtige tæppe afhænger af det rum, du vil forbedre.

 

Soveværelset

Dét tæppe, du vælger til soveværelset, skal gerne omdanne rummet til dit eget stille retreat, hvor du kan lade batterierne op. Husk at holde støjen ude, både lydmæssigt og visuelt. Undgå gerne dristige, støjende tæppemønstre i soveværelset, der kan forstyrre de fredelige omgivelser.

Gør det ekstra hyggeligt. Hold dig til uld og tykkere tæpper. Vælg for eksempel et Gabbeh-tæppe eller ryatæppe til at "begrave" dine fødder i, når du træder ud af sengen, og sørg for at undgå tæpper med særlige egenskaber og livlige farver. Hold det simpelt.

Og når det kommer til størrelsen, så gå efter det store format!

Gabbeh / Shaggy

 

Stue

Når du vælger et tæppe til din stue, skal du tænke på plads + budget + stemning, men ikke som en fast formel. Hvorfor ikke lade dit tæppe være omdrejningspunktet i rummet? Lad dit tæppe være modigt, men uden at overdøve hele rummet. Sigt hellere efter at gøre det til en del af den samlede indretning. Jo større rummet er, desto mere sandsynligt er det, at gulvtæppet sætter hele stemningen og bestemmer paletten på alt, hvad du tilføjer. Stuen er din chance for at vise din personlighed. Alt fungerer, lige fra farve til mønster. Væv det ind.

Hvis du ønsker, at tæppet skal fremhæve et bestemt møbel eller et maleri på væggen, så gør det endelig. Vær dog forsigtig, så tæppet ikke kommer til at virke alt for overvældende og derfor giver den modsatte effekt.

Stuer har normalt en dejlig gulvbelægning, såsom træ- eller flisegulv. Hvis din stue hyppigt frekventeres, anbefaler vi et uldtæppe. Uld er et godt valg, idet dette materiale er rengøringsvenligt, hvorfor det bliver lettere at slippe af med snavs.

Har du en anderledes formet stue? Vær kreativ: Læg et par tæpper over hinanden, så de overlapper hinanden, eller arrangér en gruppe mindre tæpper i hele rummet. Du vil blive overrasket over den visuelle effekt!

 

Spisestue

Et spisestuetæppe udgør baggrunden for familiefester og jeres kvalitetstid. Når du vælger et tæppe til spisestuen, skal du tænke på, hvor ofte stolene flyttes rundt.

Husk også, at der er en stor chance for, at der spildes både mad og vin i spisestuen. Et slidstærkt uldtæppe med et mørkere farveskema og detaljerede mønstre er langt det nemmeste at holde rent, og det kan modstå slid i mange år fremover.

Persiske – Traditionelle

 

Entré/gangområder

Tæpper i entréen eller andre indgangspartier sætter tonen for alle de omkringliggende rum. Sørg for at vælge et tæppe, der føles indbydende, og som øjeblikkeligt giver dit hjem masser af personlighed. Vælg et tæppe, der leder gæsten ind i dit hjem og indikerer, hvad der venter vedkommende. Vær gerne modig. Lad dine gæster tage med på en rejse, rum for rum. Vælg gerne mørkere og varmere farver med detaljerede mønstre, der kan skjule snavs.

Du har ligeledes brug for et holdbart tæppe, der kan håndtere masser af trafik, selvom du har en "ingen sko"-politik i dit hjem.

Hvis du har døre, der åbner ind i gangen, skal du sørge for at vælge et tæppe, hvor luven ikke er for tyk, ellers kan du muligvis ikke åbne og lukke dørene ordentligt.

Nomade-/landsbytæpper

 

Størrelse og form

Den største fejl, de fleste begår, er, at de køber et for lille tæppe. Et lille tæppe får alt andet til at føles ude af proportioner.

Husk altid: Tæppet lægger grundlaget for, hvad der står eller ligger på det!

 

Sørg for at vælge den rigtige størrelse

Tæpper fås i alle former og størrelser, og eftersom de er håndknyttede, er der ikke to tæpper, der er ens. Det er netop derfor, at de er så unikke.

Generelt afhænger valget af tæppestørrelse af det rum, eller de rum, hvor du vil placere tæppet.

Følger du disse retningslinjer, kan du nemt bestemme størrelsen på tæppet:

1. Mål størrelsen på dit rum.

2. Mål det derefter igen for at være helt sikker på målene.

3. Bestem dig for, hvor i rummet tæppet skal placeres.

4. Læg aviser i samme område, hvor dit fremtidige tæppe skal ligge, så du får en idé af dimensionerne samt en generel fornemmelse af det endelige resultat. Har du brug for et tæppe, der er lidt større eller måske lidt mindre? Hvis du ikke har nogen aviser, kan du altid foretage det samme tjek med tape og optegne omridset af tæppet.

Hvis du vil dække det meste af gulvet, skal du sørge for, at der er minimum en afstand på 30-40 cm mellem tæppe og væg.

Hvis du placerer tæppet under et spisebord, skal du vælge et tæppe, der er stort nok; når du sidder ved bordet, skal stolens bagerste ben stå på tæppet, ligesom der skal være nok plads til at skubbe stolen tilbage og rejse sig fra bordet uden at beskadige siderne af tæppet. Efterlad minimum 30 cm fra bordkanten på alle sider. På denne måde kan stolens bagerste ben forblive på tæppet, selv når stolen trækkes ud.

Løbere skal generelt være mindst 10 cm smallere end din gang og 45 til 60 cm kortere.

 

Eksperimentér med former

Et tæppe behøver ikke at være rektangulært. Gruppér dine møbler, og lad det føre dig til beslutningen om formen på dit tæppe. Hvilken form ville se bedst ud? Måske kunne du vælge et firkantet, rundt eller endda ovalt tæppe i stedet?

Og igen: Afprøv det, inden du træffer det endelige valg! !

 

Farver

Elsker du farve- og farvekombinationer? Det gør vi også! Men brug ikke timer på at forsøge at matche de enkelte farver helt nøjagtigt. Du kan ikke se denne forskel i naturen, og det vil bestemt ej heller være tilfældet i dit hjem. Tværtimod. Hvis du fokuserer al din indsats på at matche hver eneste farve i dit dekorative farveskema, er der en god chance for, at du ender med et alt for detaljeret og kunstigt look. Begynd i stedet med et par udvalgte farvetoner.

Vælg et tæppe med en række farver og elementer, der matcher farverne i dine malerier, gardiner eller puder. Eller gør det omvendt, og find elementer i din indretning der ligner eller matcher dit tæppe. Fordelen er, at du her ikke kun anvender ét aspekt ad gangen, og at du levner plads og muligheder for at ændre dine farvekoncepter i løbet af dit tæppes lange levetid. Tæppet holder altid, mens farverne på f.eks. dine vægge eller gardiner sandsynligvis vil ændre sig.

Mørke farver får dine møbler eller andre genstande til at se mindre ud, mens lyse farver har den modsatte effekt. Hvis du har begrænset plads, skal du vælge et lysere tæppe eller et tæppe uden en central medaljon for at udvide dit rum. Tag det roligt, og lad dig ikke slå ud af farvetilpasning. Følg blot den gyldne regel: Anvend en temafarve, og brug derefter et tæppe til at fremhæve denne.

Det kan endda være en mindre fremtrædende farve i tæppet, men det fungerer godt som en hel scene. Arbejd med lignende farvetoner, og tænk på dit hjem som en rosenbusk. Det er usandsynligt, at alle farver matcher. Der er en stor sandsynlighed for, at der er masser af farvenuancer; forskellige grønne farver i bladene, farvegradueringer i kronbladene, og alligevel vil den rosenbuske altid se perfekt og smuk ud. Få farver til at fungere for dig og ikke omvendt. Det er lettere, end du tror!

 

Traditionelle tæpper...

Persiske og orientalske tæpper er det perfekte valg, når du vil skabe en alsidig og kreativ indretning. Der er så meget, du kan gøre med størrelserne, mønstrene og farverne. Alt sammen interagerer med det rum, hvor du placerer det pågældende tæppe. Mulighederne er faktisk ubegrænsede.

Persiske og orientalske tæpper er tidløse og går aldrig af mode. Et traditionelt persisk tæppe er en perfekt måde at tilføje farve, stil, nostalgi, tradition, værdi, smag og kultur på en unik måde. Hvert håndknyttet tæppe har sin helt egen historie at fortælle, ligesom dit hus. Hvis du er på udkig efter kontraster, vil et traditionelt håndknyttet tæppe i et moderne interiør gøre tricket!

 

... eller moderne tæpper?

Et moderne tæppe tilfører harmoni og balance i dit hjem. Moderne tæpper fås i alle former og størrelser med de mest fantastiske farvekombinationer, du kan forestille dig.

Deres meget forskelligartede designs giver dig utallige muligheder for at tilføje et personligt præg til ethvert af dine rum og gulve.

 

Husk altid dit budget

Et håndknyttet tæppe skal ses som en investering. Dit tæppe er unikt, idet det er et enestående kunstværk, der fortæller sin helt egen personlige historie. I stedet for at vælge et maskinfremstillet tæppe, der skal udskiftes om et år eller deromkring, kan du med den rette pleje sikre dig, at dit håndknyttede tæppe ældes smukt og kan nydes i mange år fremover.

 

Spørg os!

Du er hjertelig velkommen til at stille os masser af spørgsmål. Vores kundeservicemedarbejdere er erfarne og giver dig alle de oplysninger, du har brug for.

Vi er klar til at hjælpe dig, så du får valgt det rigtige tæppe til netop dine behov!

Vores primære mål er at hjælpe dig med at gøre dit hjem smukt, behageligt og noget, du kan være stolt af.

Kontakt mig Copyright © 2024 Carpet Avenue GmbH. Alle rettigheder forbeholdes.