Sirjan-tæpperne er håndknyttede af en undergren af Afshar-stammen, der hører hjemme i den store Fars-provins i det sydlige Iran. Tæpperne var oprindeligt en del af nomadernes livsstil, og de var ikke fremstillet til kommerciel brug. Det har dog ændret sig nutildags, hvor de er ekstremt populære, hvilket i høj grad skyldes deres enkelhed og ikke nær så "travle" mønstre.
Sirjan-tæpperne blev traditionelt set knyttet til personlig brug og var en vigtig del af den iranske kulturarv i tusindvis af år, hvor stammens unge piger begyndte at væve tæpper i en ung alder for at signalere, at de var klar til at blive giftet bort. Det færdige tæppe blev en del af deres medgift. Sirjan-tæpperne har været en stor inspiration for mange andre nomadestammer, og især stammerne Ghashghai og Afshar har ladet sig inspirere af de legesyge, men også sofistikerede Sirjan-tæpper. Hvert et tæppe er resultatet af væverens individuelle udtryk, og man vil derfor ikke kunne finde to tæpper, der er helt ens. De portrætterer alle naturens skønhed i en eller anden form. Sirjan-tæppernes designs er alsidige og kan afbillede alt fra gentagne dyre- eller plantemotiver til geometriske og mere kantede designs, der leder tankerne hen på Afshar-stammens aserbajdsjanske rødder, før de blev fordrevet for omkring 500 år siden. Sirjan-tæpperne bliver knyttet med den symmetriske tyrkiske knude og bliver fremstillet af holdbar bomuld og fin uld fra stammens egne får. Tæpperne er derfor gerne utroligt bløde og glansfulde, ligesom der anvendes plante- og vegetabilske farvestoffer.
De forskellige designs og farveskemaer spiller både på et livligt og legesygt aspekt, der dog aldrig virker for overvældende, og de er derfor et godt valg til det moderne hjem, hvor man gerne vil tilføre et både varmt og roligt præg.
Patina
Vores udvalg af tæpper med patina omfatter ældre persiske tæpper, der alle udviser tegn på naturlig slitage og aldersrelaterede brugssprog. Tæpperne er nøje udvalgt for at bibeholde deres kulturarv, og målet er således at give dem nyt liv. Alle tæpperne i kategorien bliver vasket, hvorefter de bliver gennemgået ganske omhyggeligt. Er det enkelte tæppe på nogen måde beskadiget, bliver fejlen udbedret. Er luven uensartet, bliver dette ligeledes udbedret ved at polere tæppet ned; det sker dels for at få en ensartet luv og dels for at give tæppet en naturlig glans.
Resultatet bliver et enestående tæppe, der stadig besidder alle de kvaliteter, som er kendetegnet ved et ældre håndknyttet tæppe. Du får kort og godt et smukt tæppe med et autentisk præg, der har fået en naturlig patina og nu er klar til at få et nyt liv og blive beundret af de kommende generationer.
Fragment
Tæpper, der er mærket som "fragment", er partier eller dele af et større tæppe. Hvis en bestemt del af et tæppe tidligere er blevet beskadiget, bruges denne teknik til at redde de uskadede dele i stedet for at smide hele tæppet ud. Ved at skabe disse fragment lever nye unikke kunstværker videre i stedet for at lade fantastisk håndværk gå til spilde.